Administration af solcelleanlæg – el-regler

Administration:

Solceller administreres af Energistyrelsen. Hvis du gør brug af den strøm, som dine solceller producerer, skal du anmode om nettoafregning. Du kan også vælge at sælge al denne strøm.

Ansøgningsproces:

Du skal søge om tilsagn til nettoafregning inden du installerer et nyt solcelleanlæg, medmindre du er i gruppe 3 (øjebliksafregning). Ved nettoafregning fritages du delvist eller helt for at betale nogle offentlige afgifter ift. den strøm du selv producerer og forbruger.
Solcelleanlægget skal ligge på forbrugsstedet og være 100% eget af forbrugeren for at du kan gøre brug af nettoafregning. Hvornår og hvordan du skal ansøge om nettoafregning kan du læse på Energistyrelsens hjemmeside.

Ansøgningsprocessen er delt op i tre dele:
1. Søge tilsagn om nettoafregning hos Energistyrelsen inden projektet påbegyndes
2. Etablér og tilslut anlægget til nettet af din elinstallatør, så snart der foreligger anvisning fra netvirksomheden
3. Søg om endelig afgørelse

Når du søger om tilsagn for nettoafregning skal du vælge nettoafregningsgruppe. Vælger du gruppe 1 eller 2 skal du selv finde en produktionselleverandør til at aftage den strøm, som du selv ikke når at bruge.

Gruppe 1: er en timeafregning, hvor den samlede elproduktion sælges og forbruget købes via en produktionselleverandør.

Gruppe 2: er en timeafregning, hvor evt. overskudsproduktion kan lagres op til en klokketime. Inden for den klokketime kan du forbruge strømmen, ellers sælges den til elnettet.

Gruppe 6: årsbaseret nettoafregning, som kun gælder for anlæg købt inden 19. november 2012, anmeldt til netvirksomhed senest d. 20. december 2012 og netstilsluttet senest d. 31. december 2013.

 

OBS!
I gruppe 3 (øjebliksafregning) skal anlæggene fortsat tilmeldes den lokale netvirksomhed inden etableringen.

Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside (https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/solceller).