Øresundsbroen 252 kWp


Projekt Beskrivelse

Projektet ved Øresundsbroen blev vundet 2017 i konsortie og skulle opfylde en række krav i forhold til design, udførelse og vedligehold. Solcelleanlægget skulle være egnet til det maritime miljø, med saltindhold i luften, og modstå stærkt blæst samt forbipasserende tog, som forårsager trykbølger og rystelser i jorden. Derudover passeres anlægget dagligt af et stort antal mennesker, så det skulle være pænt at se på.