Til erhverv, industri & offentlige kunder

Solcelleanlæg

Vi er Solarpark, vi designer bygger servicerer solcelleanlæg

Fra solenergi til grøn strøm

Hos Solarpark hjælper vi dig med at udnytte solens energi til at producere strøm på en bæredygtig måde.

Rådgivning

Solcelleanlæg er en langvarig investering med en driftsperiode på mere end tre årtier. God rådgivning, planlægning og installation af anlægget er yderst vigtigt, for at man kan sikre den bedste drift og det bedst mulige udbytte af anlægget.

For at finde den rigtige løsning på tag, bør der fra starten tages hensyn til aspekter som tagets tilstand, orientering (syd, øst/vest), taghældning og passende montagesystemer. Nødvendige godkendelser, udvælgelse af moduler og invertere er også en del af planlægning af solcelleanlæg i alle størrelser. For at tilpasse anlæggets elproduktion optimalt til forbruget bør der i begyndelsen foretages en analyse af egetforbruget, især for energiintensive virksomheder, og det bør overvejes at integrere batterisystemer.

Frilandsanlæg og solcelleparker kræver også en forudgående vurdering for at kunne bestemme den bedst mulige udnyttelse af arealet, ligesom undersøgelser af bestemte kriterier som fx nettilslutningspunkt vedr. en ansøgning til Kommunen skal foretages.

Hvis du overvejer et solcelleanlæg, står vi klar til at rådgive dig.

Godt for miljøet

Solceller er en velegnet løsning til at forbedre bygningers energirammer og for virksomheder forbedres også CSR profilen, da solcelleanlæg hjælper med at reducere samfundets CO2 udledning.

Minimalt behov for service & vedligehold

Hvis solceller er installeret på den passende måde, er de selvrensende. Derfor er der under normale omstændigheder ikke noget behov for at rense solcellepanelerne – rensning frarådes faktisk, da man ellers kan risikere at ødelægge belægningen. Det anbefales dog at lave et service en gang i mellem for at sikre at anlægget fungerer optimalt.

En god investering

Solcelleanlæg til erhverv og offentlige bygninger kan være rigtig gode investeringer, da produktionen til bygningens egetforbrug er fritaget for afgifter og fordi man kan låse elprisen fast i en lang periode på grund af dens lange levetid.

Hvad kan vi hjælpe med?

Hos Solarpark leverer vi primært komplette solcelleanlæg til danske virksomheder. Vores salg er baseret på en indledende dialog hvor vi arbejder med alt fra forbrugsprofiler og elpriser til tekniske løsninger. De fleste ønsker en komplet løsning, men vi vil helst kun levere den del hvor vi kan skabe værdi. Derfor samarbejder vi gerne med din huselektriker, faste ingeniør eller støtter dig i selv at foretage montagen.

Solarpark råder over et unikt netværk og dygtige specialister, hvorfor vi ofte hjælper andre solcellevirksomheder og elektrikere i Skandinavien med alt fra komponentleverancer og egne montageløsninger til montageopgaver og specialistydelser som tilmelding af solcelleanlæg. Hvordan kan vi hjælpe hos din kunde?

Solcelleanlæg på tagflader

Vi leverer solcelleanlæg til skrå tage med tagsten, eternit, ståltag mm. Der findes en række standard montageløsninger som er udviklet og optimeret gennem mange år. Om vi bruger egne skinner eller køber en standardvare fra en af de store tyske producenter afhænger af hvad der er den rettet løsning til netop dit tag. 

Frilandsanlæg

Hvis man ser bort fra de største solcelleparker så skal frilandsløsninger ofte tilpasses den enkelte installation. Vi har f.eks. leveret anlæg opsat øst-vest hvor pladsen er begrænset, æstetiske løsninger med lange gennemgående linjer ved bygninger samt solide løsninger til havneanlæg og toganlæg, hvor vinden, saltindhold i luften, trykbølger og rystelser stiller ekstra store krav.

Hybridanlæg/batterianlæg

Batterier er allerede en del af mange solcelleanlæg og vil blive det endnu mere fremover. De skal bruges til at optimere produktionsprofilen fra et solcelleanlæg ved at gemme strømmen til man har brug for den. Dermed kan man bruge mere af strømmen selv og undgå at sælge den billigt til nettet. 

Montage

Vi har erfarne montagefolk til enhver opgave og står gerne for montagen af solceller, montagesystem, batterianlæg eller lignende, uanset om I køber produkterne hos os eller selv har den helt rigtige løsning.

Service & drift

Virker dit solcelleanlæg? Holder du øje med driften?

For at sikre driften af dit solcelleanlæg i hele dets levetid, tilbyder vi overvågning, service og reparation af solcelleanlæg. Læs mere om vores Service og drift her. 

Salg af solcellekomponenter

Besøg vores webshop. Her kan du nemt bestille solcellemoduler, solcelleinvertere, kabler og mm. 

Solarpark har udviklet forskellige montagesystemer, herunder Bitumenrailen. Bitumenrailen er vores mest solgte montageløsning og svejses på tagpaptage for at undgå tung ballast og gennemboring af tagbelægningen. Læs mere om Bitumenrailen her.

Kom godt igang!

1. Kontakt os
Kontakt os, så vi kan indlede dialogen og afdække jeres ønsker, forventninger, økonomi og behov.
2. Rådgivning & besigtigelse
Vi rådgiver jer, kommer på besigtigelse såfremt der er behov, og finder sammen den optimale solcelleløsning. 
3. Tilbud
Vi udarbejder et tilbud baseret på rådgivningen, mulighederne og jeres ønsker. 
4. Installation
Vi installerer jeres solcelleanlæg. Herefter kan i nemt forfølge strømproduktionen via overvågningsløsningen.​

Overvejer du solcelleanlæg?

Overvejer du solcelleanlæg på din virksomhed eller som investering, eller har dit eksisterende solcelleanlæg behov for service? Ring til os på telefon +45 88 82 67 37