Solceller til erhverv: Skræddersyede solcelleanlæg til virksomheder

Et solcelleanlæg til erhverv reducerer virksomhedens energiomkostninger og CO₂-aftryk, mens det samtidig mindsker afhængigheden af svingende elpriser.

Solarpark designer og installerer skræddersyede solcelleanlæg til alle typer virksomheder og offentlige aktører med fokus på høj driftssikkerhed og økonomisk afkast.

Tagbaseret solcelleanlæg til erhverv ved Blue Water Shipping

Vi dækker hele Danmark

13+ års erfaring med solceller til erhverv

450+ solcelleanlæg til erhverv leveret

Vi dækker hele Danmark   |   13+ års erfaring med solceller til erhverv   |   450+ solcelleanlæg til erhverv leveret

Solceller til erhverv - kort fortalt

Et solcelleanlæg til erhverv producerer strøm til virksomhedens eget forbrug og kan etableres på tag eller jord. Løsningen dimensioneres efter virksomhedens elforbrug og kan kombineres med batterilagring og energistyring.

  • Forventet levetid på paneler: 25+ år.
  • Typisk tilbagebetaling: afhænger af elforbrug, elpris og egenudnyttelse.
  • Reducerer både elomkostninger og CO₂-aftryk.

Solarpark tilbyder:

  • Komplette solcelleanlæg
  • Delleverancer til projekter
  • Analyse og projektering
  • Installation og montage
  • Service og løbende drift

Derfor investerer virksomheder i solcelleanlæg

Der kan være flere årsager til, at virksomheder investerer i solcelleanlæg, men fælles for de fleste er ønsket om at reducere energiomkostningerne og skabe en mere forudsigelig energiøkonomi. Samtidig kan et solcelleanlæg bidrage til virksomhedens bæredygtighedsmål og derved styrke den langsigtede konkurrenceevne.

Fordele ved investering i solceller til erhverv

  • Lavere energiomkostninger
  • Mindre afhængighed af svingende elpriser
  • Lavere CO₂-aftryk
  • Lang levetid med lav vedligeholdelse
  • Mulighed for batterilagring for yderligere energibesparelser

Se, hvorfor Superwood valgte at investere i et solcelleanlæg i videoen her.

Sådan etableres et solcelleanlæg til erhverv

Analyse: Vi oplever jævnligt, at virksomheder fokuserer på anlæggets størrelse, men i praksis har forbrugsmønsteret også stor betydning for økonomien. Derfor starter vi altid med en analyse af virksomhedens elforbrug, så anlægget passer til både økonomi og drift.

Projektering: På baggrund af analysen designer vi en løsning med fokus på optimal udnyttelse, driftssikkerhed og lang levetid.

Montage og tilmelding: Vores erfarne montageteam sikrer en effektiv installation og tilslutning, enten som totalløsning eller i samarbejde med jeres faste installatør eller elektriker.

Service og drift: Efter idriftsættelse hjælper vi med overvågning, service og optimering, så anlægget yder stabilt over tid.

Vil I se, hvad det betyder for jeres virksomhed? Se økonomi og tilbagebetaling for solceller til erhverv.

Solarparks varevogn ved vores solcellelager i Løgumkloster

Vores solcelleløsninger til erhverv

Vi er Solarpark - vi designer bygger servicerer solcelleanlæg

Økonomi og tilbagebetalingstid for solceller til erhverv

Tilbagebetalingstiden og økonomien bag erhvervssolceller afhænger blandt andet af anlægsstørrelse, forbrugsmønster og elprisen.

Anlægsstørrelse

Hvor stort et solcelleanlæg jeres virksomhed skal have, afhænger af jeres eltilslutning og tag- eller jordarealer.

Forbrugsmønster

Jeres drift og forbrug over døgnet påvirker, hvor stor en del af jeres solcelleproduktion I kan udnytte.

Elprisen

Jo højere elprisen er, jo mere sparer I ved at producere jeres egen strøm i stedet for at købe fra elnettet.

Tilbagebetalingstid for solceller til erhverv

Tilbagebetalingstiden for solceller til erhverv varierer fra anlæg til anlæg. Hvis der suppleres med batterilagring til solceller, kan tilbagebetalingstiden ofte forbedres.

Her ses et eksempel på tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg uden batteri:

  • Størrelse: 122,4 kWp
  • Egenforbrugsandel: 80 %
  • Simpel tilbagebetalingstid: 4,6 år

Den simple tilbagebetalingstid er beregnet uden hensyn til CO₂-afgifter, afskrivninger, restværdi ved salg m.m. AC-arbejde er ikke inkluderet.

Vi udregner altid den konkrete tilbagebetalingstid individuelt. Vil I vide, hvad et solcelleanlæg kan betyde for jeres virksomhed? Få en individuel vurdering af jeres solcellepotentiale.

Tagintegreret solcelleanlæg på boligforening, installeret af Solarpark

4,6 ÅR

Eksempel på tilbagebetalingstid

Finansiering af solceller til erhverv

Flere virksomheder vælger en model for finansiering af solceller for at gøre investeringen mere overskuelig og mindre belastende for virksomhedens likviditet. Solarpark tilbyder leasing af solcelleanlæg i samarbejde med Grenke, der er specialister i leasingaftaler til erhverv.

Læs mere om finansiering af solcelleanlæg.

Nærbillede af solceller til erhverv monteret på skråt tag

Solcelleløsninger til erhverv

Der findes forskellige måder at etablere solcelleanlæg på, afhængigt af virksomhedens behov og arealer. Vi tilbyder både klassiske taganlæg, jordbaserede løsninger og hybridanlæg med batteri. Vi har udviklet vores eget montagesystem og sælger desuden løskomponenter til projekter.

Uanset løsning tilbyder vi løbende overvågning, drift og reparation gennem professionel solcelleservice.

Solceller til erhverv på tag

Tagbaserede solcelleanlæg er en oplagt løsning for mange virksomheder og særligt velegnet til ejendomme med store tagflader som produktions- og lagerhaller, industribygninger og butikker. Vi designer solcelleanlæg, der udnytter tagarealet optimalt, og vi har erfaring med både små og store erhvervsinstallationer.

Vi monterer solceller til erhverv på alle tagtyper, herunder tagsten, eternit, stål og tagpap. Alle anlæg udføres med gennemtestede montagesystemer, der tilpasses tagets opbygning, hældning og orientering for at sikre stabil drift og lang levetid.

Solarpark rådgiver gennem hele processen, så jeres solcelleanlæg skaber maksimal værdi, både teknisk og økonomisk.

Se hvordan vi har hjulpet virksomheder med effektive solcelleløsninger.

Dronebillede af tagbaseret solcelleanlæg på Actona Group, installeret af Solarpark A/S

Frilandsanlæg til erhverv og landbrug

Frilandsanlæg og solcelleparker passer til virksomheder og landbrug, der ønsker at udnytte jordarealer til energiproduktion, eksempelvis hvor solceller på tag ikke er mulige eller ønskede. Jordbaserede solcelleanlæg giver mulighed for større anlæg og høj energiproduktion på ledige arealer.

Etablering af frilandsanlæg kræver grundig forundersøgelse og planlægning. Hos Solarpark designer vi solcelleanlægget med udgangspunkt i jeres behov og de konkrete tekniske og økonomiske forhold. Løsningen tilpasses arealet og tager højde for blandt andet nettilslutning, mulighed for fastgørelse samt lokale vejr- og vindforhold.

Solarpark tilbyder desuden service og vedligeholdelse af solcelleparker og har stor erfaring med overvågning, servicering og reparation af jordbaserede solcelleanlæg.

Jordbaseret solcelleanlæg til erhverv på Bornholm

Solceller til erhverv med batterilagring

I stigende grad giver det mening at kombinere solceller med batterianlæg til erhverv, så energien lagres og anvendes optimalt. Et hybridanlæg kombinerer solceller med batterilagring og gør det muligt at udnytte en større del af jeres egenproducerede strøm. Overskudsenergi lagres og kan anvendes senere, eksempelvis når elpriserne er høje. Det øger egenforbruget, forbedrer økonomien og reducerer afhængigheden af svingende elpriser.

Læs mere om, hvordan solceller med batterilagring kan reducere virksomhedens energiomkostninger yderligere.

Illustration af hybridanlæg med solceller og batterilagring, der øger egenforbruget

Montage af solceller til erhverv

Solarpark tilbyder professionel montage af solcelleanlæg til erhverv, både som totalløsning og som selvstændig montage. Vores erfarne montageteams sikrer korrekt installation og samarbejder gerne med jeres faste installatører.

Til tagpaptage har vi udviklet vores eget montagesystem, Bitumenrail, som svejses direkte på tagpappen uden gennembrydning af tagmembranen. Det bevarer tagets tæthed og sikrer en langtidsholdbar og skånsom installation. Bitumenrail anbefales af flere tagpapproducenter og er tidligere vurderet af Tagpapbranchens Oplysningsråd som en af de bedste løsninger til solceller på tagpaptage.

Solcellemontører i gang med montage af solcelleanlæg på skråt tag hos landbrug

Salg af solcellekomponenter og montagesystemer

Kvalitetsudstyr til solcelleanlæg fra vores lager i Løgumkloster.

Hos Solarpark kan I købe udvalgte solcellekomponenter, såsom moduler, invertere, kabler og andet udstyr. Vi sælger også vores eget montagesystem, Bitumenrail, som er en populær løsning til tagpaptage. Kontakt os for rådgivning eller bestilling.

Nærbillede af lagerhylder fra Solarparks solcellelager i Løgumklostger

Solarparks erfaring med solcelleanlæg til erhverv

Vi har hjulpet en bred vifte af virksomheder med at etablere solcelleanlæg, og vi har blandt andet erfaring med:

  • Landbrug

  • Industri- og produktionsvirksomheder

  • Logistik- og lagerbygninger

  • Offentlige og kommunale bygninger

  • Boligforeninger

450+

solcelleanlæg leveret i Danmark og Norden

Nærbillede af jordbaserede solceller til erhverv ved Øresundsbroen

Reference: PTI Europa

PTI Europa producerer egen strøm med et 601 kWp solcelleanlæg

I 2025 leverede og installerede Solarpark et komplet tagbaseret solcelleanlæg hos PTI Europas lagerfaciliteter i Tønder. Anlægget blev idriftsat den 1. januar 2026 og har en samlet effekt på 601 kWp.

Anlægget forventes at producere omkring 571.156 kWh om året, som anvendes direkte i virksomhedens drift. Investeringen giver PTI Europa en mere stabil energiforsyning og reducerer samtidig virksomhedens afhængighed af svingende elpriser.

CEO Carsten Seide Lorenzen fremhæver samarbejdet med Solarpark positivt:

“Det var vigtigt for os at have en partner med solid erfaring og stærk teknisk indsigt. Valget faldt derfor på Solarpark, som med deres mangeårige ekspertise og kompetente rådgivning har guidet os sikkert gennem hele forløbet.”

Læs hele casen om PTI Europas solcelleanlæg.

Installation: 2025
Anlægsstørrelse: 601 kWp
Forventet årlig produktion: 571.156 kWh

601 kWp solcelleanlæg på lagerbygning hos PTI Europa, installeret af Solarpark

Reference: Superwood

Superwood tacklede stigende elpriser med 941 kWp solcelleanlæg

Da energipriserne steg i 2022, valgte Superwood at investere i egen vedvarende energiproduktion. Solarpark leverede og installerede et komplet tagbaseret solcelleanlæg bestående af 2.241 solcellemoduler fordelt over 4.347 m².

Anlægget producerer strøm direkte til virksomhedens energikrævende produktion og understøtter samtidig Superwoods arbejde med ESG og dokumentation af virksomhedens klimaaftryk.

Projektet viser, hvordan et stort erhvervssolcelleanlæg kan skabe både økonomiske besparelser og en mere stabil energiforsyning.

Læs hele casen og se videoen fra Superwood.

Installation: 2022
Anlægsstørrelse: 941,22 kWp
Produktion: +2,4 mio. kWh produceret i anlæggets levetid (pr. maj 2026)

Tagbaseret solcelleanlæg på virksomheden Superwood, installeret af Solarpark

Ofte stillede spørgsmål om solceller til erhverv

  • Hvad koster solceller til erhverv?

    Prisen på solceller til erhverv afhænger af flere faktorer, herunder anlæggets størrelse og de tekniske forhold hos virksomheden. For eksempel kan tagets type og konstruktion have betydning for valg af montageudstyr, hvilket påvirker den samlede pris. Derudover udvikler priserne på solcellepaneler sig løbende hos producenter og leverandører.

    Vi kan derfor ikke give en fast pris på solceller til erhverv uden en konkret vurdering. I stedet udarbejder vi altid et skræddersyet tilbud tilpasset den enkelte virksomhed. Ønsker du en præcis pris, anbefales det at få lavet en individuel beregning baseret på jeres behov.

  • Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

    Tilbagebetalingstiden på solceller til erhverv afhænger blandt andet af anlæggets størrelse, elpriser og hvor stor en andel af den producerede strøm virksomheden selv har mulighed for at anvende.

    Som eksempel kan et solcelleanlæg på 122,4 kWp, hvor virksomheden selv forbruger 80% af strømmen, have en simpel tilbagebetalingstid på omkring 4,6 år.

    Generelt gælder:

    - Jo højere egetforbrug, jo kortere tilbagebetalingstid.
    - Jo højere elpriser, jo bedre økonomi i solceller.
    - Hvis solcellerne suppleres med batterilagring, vil tilbagebetalingstiden på solcellerne typisk forkortes.

    Den simple tilbagebetalingstid i eksemplet er beregnet uden hensyn til CO2-afgifter, afskrivninger, restværdi ved salg m.m. AC-arbejde er heller ikke inkluderet.

  • Skal man eje taget for at få solceller til erhverv?

    Du behøver ikke nødvendigvis selv eje bygningen for at få solceller til erhverv, men det kræver godkendelse fra din udlejer.

    Hvis virksomheden ejer bygningen selv, kan man som regel frit etablere et solcelleanlæg, hvis de tekniske forhold er i orden, og eventuelle lokalplaner eller fredningsstatus tillader det.

    Hvis bygningen er lejet, skal man derimod have accept fra udlejeren. I nogle tilfælde vælger udlejer selv at investere i solceller, mens det i andre tilfælde kan aftales, at lejeren står for installationen. Det er derfor vigtigt at afklare ejerskab og ansvar tidligt i processen.

  • Hvordan påvirker solceller ESG-regnskab?

    Solceller kan have en direkte positiv effekt på virksomhedens ESG-regnskab, særligt inden for miljø (E).

    Ved at producere egen vedvarende energi kan virksomheden reducere sin CO2-udledning og dermed forbedre sit klimaaftryk. Det kan dokumenteres i ESG-rapportering og anvendes aktivt i både branding og miljø- og klimapolitikker.

    Derudover signalerer en investering i solceller, at virksomheden arbejder aktivt med grøn omstilling, hvilket kan være et stigende krav for både kunder, investorer og samarbejdspartnere.

  • Kan solcelleanlægget udvides senere?

    Ja, solcelleanlæg til erhverv kan som udgangspunkt udvides senere.

    Virksomheder vælger ofte at starte med ét anlæg og senere supplere med flere, eksempelvis på andre bygninger eller lokationer. Det gør det muligt at tilpasse investeringen i takt med virksomhedens vækst og energibehov. Derudover kan man udvide med batterilagring, enten i forbindelse med installationen eller efterfølgende. Batterier gør det muligt at lagre overskydende strøm og øge egetforbruget, hvilket forbedrer økonomien i anlægget.

    Det er en fordel at tænke fremtidig udvidelse ind allerede i planlægningsfasen.

FAQ

Se flere af vores referencer her:

Ved at sende formularen giver du Solarpark A/S de oplysninger, vi skal bruge for at behandle din henvendelse og kontakte dig. Læs mere om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Overvejer I solceller til erhverv?

Få vurderet jeres virksomheds solcellepotentiale

Få en beregning baseret på jeres forbrug og behov.

Når vi har modtaget formularen, vil I blive kontaktet med henblik på en snak om jeres virksomheds solcellepotentiale. Vi laver en konkret vurdering baseret på jeres forbrug, bygninger og behov.

Det er uforpligtende.

Suppler jeres solcelleanlæg med de rette løsninger

Mange virksomheder vælger at supplere deres solcelleanlæg med løsninger, der enten forbedrer økonomien, øger fleksibiliteten eller sikrer stabil drift.

Med et batterianlæg kan I lagre strømmen og udnytte den, når det giver bedst mening.

Med en finansieringsløsning kan I komme i gang med solceller uden store investeringer.

Med en serviceaftale sikrer I stabil drift og maksimal ydelse over tid.