Er du vores næste kollega?

job hos solarpark

Ledige stillinger:

Vil du arbejde med vedvarende energi og fremtidens energiløsninger? Så er du måske Solarparks næste medarbejder.

Vi søger jævnligt nye dygtige medarbejdere til vores afdelinger i Silkeborg og Løgumkloster. Er der ingen ledige stillinger, der matcher din profil, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning via linket. Følg også med på vores LinkedIn, hvor vi løbende deler opslåede stillinger hos Solarpark.

Bliv en del af Solarpark

Som medarbejder i Solarpark spiller du en vigtig rolle i vores fortsatte vækst og udvikling inden for solcelle- og batteriteknologi.

Uanset om du arbejder fra vores kontor i Silkeborg eller Løgumkloster, bliver du en del af en dynamisk og voksende branche med engagerede og erfarne kolleger, der alle deler en passion for vedvarende energi.

Hos Solarpark tror vi på en flad struktur og en uformel omgangstone. Det skaber et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø på tværs af fagligheder. Derfor sidder vores medarbejdere også i åbne kontormiljøer, men der er selvfølgelig mulighed for at trække sig, hvis du har brug for ro til møder eller koncentreret arbejde. Hos os vil du få ansvar og indflydelse på dine arbejdsopgaver, og vi har fokus på både faglig og personlig udvikling. 

Vores medarbejdere

Hos Solarpark har vi medarbejdere med mange forskellige fagligheder og erfaringer. Både inden for energibranchen, men også andre fagområder. Det giver gode sparringsmuligheder og en faglig nysgerrighed.

Se alle Solarparks medarbejdere her.