Reference

Solceller til campingplads | Købingsmark Strand Camping

Nøgledata:

Projekt:

Komplet solcelleanlæg til tilbagevendende kunde

Kunde:

Købingsmark Strand Camping, Als

Størrelse/effekt:

12,8 kWp (2023) og 19,92 kWp (2025)

Komponenter:

I alt 80 solcellemoduler fra Trina Solar fordelt på de to anlæg og en solcelleinverter til hvert anlæg fra Huawei

År:

2023 og 2025

Andet:

To projekter for samme kunde: Første anlæg i 2023, udvidelse i 2025. Det nye solcelleanlæg er monteret på ståltag
Solcelleanlæg installeret på bygning på Købingsmark Strand Camping

Når en kunde vælger den samme samarbejdspartner igen, er det et tegn på tillid og tilfredshed med den leverede løsning. Derfor var det også en fornøjelse for Solarpark igen at levere et komplet solcelleanlæg til Købingsmark Strand Camping på Als, hvor vi i 2025 installerede endnu et tagbaseret solcelleanlæg. Denne gang på campingpladsens toiletbygning.

Det nye anlæg har en effekt på 19,92 kWp og består af 48 solcellemoduler fra Trina Solar samt en Huawei-inverter. Sammen med det første anlæg, som Solarpark installerede i 2023 på en anden bygning på campingpladsen, råder Købingsmark Strand Camping nu over i alt 32,72 kWp solcelleanlæg.

Solceller til campingpladser giver værdi året rundt

Campingpladser har et betydeligt elforbrug, både til gæster, men også blandt andet servicebygninger, reception, belysning og tekniske installationer. Med et solcelleanlæg kan en del af strømforbruget produceres direkte på egne bygninger, hvilket reducerer både energiomkostninger og virksomhedens klimaaftryk.

For Købingsmark Strand Camping var målet at udvide den eksisterende solcelleløsning for at øge egenproduktionen af vedvarende energi yderligere.

En komplet løsning fra projektering til nettilslutning

Solarpark stod for hele projektforløbet og leverede en nøglefærdig løsning, der omfattede:

  • Projektering og dimensionering
  • Montage af solcelleanlæg
  • AC-installation og elektrisk tilslutning
  • Byggeledelse
  • Dokumentation og nettilslutning


Anlægget er monteret på ståltag og er tilpasset bygningens konstruktion og campingpladsens energibehov. Som en del af løsningen har kunden desuden adgang til overvågningssystemet FusionSolar, hvor produktion og anlæggets drift kan overvåges i realtid.

En tilbagevendende kunde er den bedste anbefaling

Solarpark installerede det første solcelleanlæg hos Købingsmark Strand Camping i 2023. Vi er derfor stolte af, at kunden endnu engang valgte Solarpark til udvidelsen af solcellekapaciteten.

Vi hjælper virksomheder med både nye solcelleanlæg og udvidelser af eksisterende installationer, så løsninger kan udvikles i takt med virksomhedens energibehov.

Se andre referencer

Relaterede referencer