Karriere
EN KARRIERE HOS SOLARPARK
Solarpark er vokset de senere år og det ser ud til at fortsætte.
Så drømmer du om en fremtid indenfor solenergi, håber vi at høre fra dig. Om du har det bedst på vejen, på taget eller bag skrivebordet er ikke afgørende – vi har brug for forskellighed.
Passer du ikke perfekt på de opslåede jobs, så kontakt os alligevel. Måske er det lige dig vi ikke vidste at vi manglede.
Solarpark er et dejligt sted at arbejde, da man har friheden til at komme ud med ideer og mulighed for at vokse med opgaverne. Vi er et hyggeligt, lille team med forskellige baggrunde og alder – Mieke
Ledige jobs
Ansvar for mindre elinstallationsafdeling med et stort fagligt ansvar.
Fokus på solceller er stort og vi mangler din hjælp til at sikre, at vi fortsat kan være virksomhedernes professionelle samarbejdspartner.
Du vil få ansvaret for el-installationsområdet hos Solarpark. Her er du ansvarlig for vores AC-leverancer, der relaterer sig til levering af solcelleanlæg i alle størrelser til virksomheder. Hos Solarpark har vi ikke en stor el-installationsafdeling, men et stort fagligt ansvar for vores leverancer, hvorfor en stor del af din arbejdsdag vil være tilmelding af solcelleanlæg, dialog med el-net-selskaber samt rådgivning af vores kunder og deres elektrikere. Din faglighed skal derfor være helt i top og du vil have stor indflydelse på, hvordan området skal udvikle sig.
Du har selvfølgelig en el-autorisation, arbejder struktureret med KLS, kan nørde tekniske beregninger, kender lovgivningen og holder dig opdateret som en selvfølge og yder en god service for kunder og kolleger.
Du hører til Leveranceafdelingen, hvor du bliver kolleger med projektledere, beregnere, montører og elektrikere – herunder to kolleger med el-autorisation. Dine kolleger har arbejde med solceller i alt fra få måneder til 18 år.
Du har styr på DS 60364 og dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Ansvar for AC-projekter, herunder vores uddannede elektrikere og underleverandører
- Tilmelding af solcelleanlæg
- Tavlebestillinger og kostberegninger
- Rådgivning af vores kunder og deres elektrikere
- Vurdering af spændingskvalitet i henhold til tekniske betingelser
- Tæt dialog med netselskaberne
- Løbende sikre, at vi er opdateret på ny lovgivning for området
- Dokumentation og projektering
- Du har styr på DS 60364
Ud over dette kan du, afhængig af dine kompetencer og ønsker, komme til at arbejde med andre områder indenfor solcellebranchen. Det kunne f.eks. være besigtigelser, salg eller service.
Din profil:
- Du arbejder struktureret og har en høj kvalitetssans
- Du er fagligt stærk og sikrer, at du bliver ved med at være det
- Du deler din viden med kollegerne
- Du trives i en travl hverdag med løbende deadlines
- Du søger altid optimering i projekter til gavn for såvel kunderne som virksomheden
- Du er god til at kommunikere med folk på alle niveauer fra montøren til kunden
- Du klarer dig godt skriftligt og taler dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- En hverdag hvor du hver dag bidrager til den grønne omstilling i Danmark
- En flad struktur hvor du hurtigt vil få stort ansvar og indflydelse
- En forventning om at du bidrager med din erfaring til at udvikle virksomheden
- Et job i en branche i stærk vækst, hvor der løbende kommer nye kolleger
- En arbejdsplads på kontor i Løgumkloster eller Silkeborg
- Engagerede kolleger på kontor og byggeplads
Hvis du har specielle kompetencer eller interesser som kan være relevante, så nævn det gerne i din ansøgning.
Solarpark A/S er en 11 år gammel solcellevirksomhed med søsterselskaber i flere lande. Vi leverer komplette solcelleprojekter i høj kvalitet til virksomheder og offentlige institutioner og fokus i salget er at sikre, at vores kunder får den helt rigtige løsning. Dine kolleger arbejder med alt fra montage og byggeledelse til salg og økonomi.
Løbende samtaler og tiltrædelse snarest muligt.
HVOR: Løgumkloster eller Silkeborg
Vil du joine vores montageteam for at levere fremtidens solcelleløsninger?
Den positive udvikling hos Solarpark har bragt mange solcelleprojekter i hus som nu venter på at blive realiseret. Derfor vil vi forstørre vores montageteam og glæder os på din ansøgning.
Du kommer til at arbejde med montage af solcelleanlæg inden for erhverv, det offentlige og private. Arbejdet kræver at du føler dig sikkert i højden, da vi tit monterer anlæg på tage i flere meters højde. Derudover skal du være indstillet på at kunne arbejde i et varierende timeantal afhængig af travlhed og får mulighed til at afspadsere dit overarbejde.
- Hvor: Løgumkloster
Måske har du lyst til at prøve noget andet, mangler et sted hvor du kan arbejde med det du brænder for eller måske vil du gerne bidrage konkret og synligt til den grønne omstilling?
Er du lige den vi står og mangler, men bare ikke har opdaget det endnu? Så ring gerne eller send lidt om dig selv. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du vide mere om virksomheden eller har du spørgsmål til de ledige stillinger, kan du kontakte Jacob V. Engdal på 20 35 41 65 eller skrive en mail til jve@solarpark.dk.