INFORMATIONER TIL RÅDGIVERE

Det er svært at stille uafhængige krav til kvaliteten på især solcellemodulerne. Typisk er de alle mærket med samme testcertifikater, eller det ser i hvert fald sådan ud.
IEC-normer er grundlaget for de fleste tests. De mest benyttede er:

IEC 61215    En stresstest af solcellemoduler med fokus på det el-tekniske og fysisk stabilitet. Testen identificerer dog ikke f.eks. levetiden af modulet, PID m.m. Skal være på alle standard krystallinske solcellemoduler.

IEC 61646    Svarer nogenlunde til IEC 61215, men med fokus på tyndfilm solcellemoduler. Skal være på alle standard tyndfilms moduler.

IEC 61730    En norm med fokus på sikkerhed. Elteknisk, brand, personfare m.m. Skal findes på alle solcellemoduler.

IEC 62804    Test for PID – Potential Induced Degradation – som får spændingen og dermed ydelsen til at falde fra solcellemoduler efter få år. Testen er på vej ind.

IEC 62716    Test for montage i ammoniakholdige miljøer. Relevant f.eks. ved montage på landbrugsbygninger.

IEC 61701    Salt-tåge test. Specielt relevant med montage tæt på kyster.

TÜV certificering:

Foreligger der f.eks. en TÜV certificering er det en god idé at tjekke at den nu også findes i virkeligheden. Det kan sikres ved at taste TÜV-nummeret ind på udstederens hjemmeside. TÜV kan sammenlignes med Teknologisk Institut i Danmark med forbehold for at det er private virksomheder. Nogle af de største er TÜV Rheinland, TÜV Süd og TÜV Nord.

Vær opmærksom på at nogle får testet modulerne en gang, mens andre har løbende, uanmeldte besøg på deres fabrikker. Derudover har nogle fabrikanter højere, interne krav end branchenormen. Normalt kan man desuden teste om f.eks. en TÜV certificering fortsat er gældende på udstederens hjemmeside. Ud over de forskellige TÜV institutter findes der andre testbureauer som ligeledes certificerer modulerne. Nogle rangerer over og nogle under de mest kendte TÜV.

Standard test conditions:

STC-konditionerne misforstås ofte gange som et kvalitetstempel. STC er dog blot en beskrivelse af temperatur, indstrålingen og temperaturforhold i en test og fortæller intet om kvaliteten. Bed dog altid om flashtestene for at sikre, at de leverede moduler lever op til det lovede.

I dag er det mest benyttede program til beregning af den forventede el-produktion PVSol. Det kan forventes at alle udbydere i dag benytter dette program eller kan få lavet en beregning hos deres leverandør. Programmet benyttes, da det ud over forbrugsdata på timeniveau og 3D visualiseringer med skygger præsenterer dataene, så de er til at forstå for ikke-fagfolk.

Anbefalinger:

For at sikre et fair sammenligningsgrundlag anbefaler vi, at der i udbudsmaterialer tages udgangspunkt i at beregningerne skal laves ud fra en af de standardlokationer, som ligger i programmet. Ved at bede om en beregning på f.eks. 950 kWh/m2, skal tilbudsgiverne finde et tilfældigt sted eller at man selv skal ind og lave om i vejrdataene. Dermed vil f.eks. vind og temperaturforhold i beregningerne være forskellige.

Man taler typisk om tre typer af solcellemoduler. Monokrystallinske, polykrystalinske og tyndfilmsmoduler. Indenfor hver af disse kategorier findes en række celletyper med forskellige egenskaber, udseende og priser. Især indenfor tyndfilm er der stor forskel mellem typerne mht. både udseende, levetid og effektivitet. Så her skal man være ekstra opmærksom.

Mono- og Polykrystallinske moduler:

Mono- og polykrystallinske solcellemoduler udvikler sig løbende og populariteten og prisdifferencen skifter med udviklingen af nye celletyper. Kvalitetsmæssigt er der ikke som udgangspunkt forskel på de to typer. Forskellige tests peger i forskellige retninger. De krystallinske solcellemoduler har siden opfindelsen været de mest udbredte og der er ikke tegn på at det ændrer sig.

Halv-celler:

I øjeblikket er der stor fokus halv-celler, hvor den monokrystallinske celle er skåret midt over. Dette medfører at strømmen og dermed tabet mindskes internt i modulet. Den øgede effektivitet forventes at medføre at monokrystallinske solcellemoduler vil øge sin markedsandel, men med den konstante udvikling kan dette være ændret igen næste år.

Det er vigtigt at vælge den rigtige montageløsning til det enkelte projekt. F.eks. findes der 3-4 metoder at montere på flade tage og de er alle gode til hvert sit projekt. Findes den rigtige løsning ikke, har vi flere gange udviklet vores egne montageløsninger.

Vejledninger fra leverandører:

Montageudstyret skal matche vejledningen fra modulleverandøren. Mange har krav til minimum hældning, det defineres hvordan modulet skal fastholdes i forhold til laster og der kan være krav om f.eks. at friholde drænhuller.

Krav til løsningen:

Ved valg af montageløsning er det vigtigt at være opmærksom på hvilke rammer der arbejdes indenfor. Hvad skal der fastgøres på. Skal taget f.eks. fornys, er der rammer for laster og hvad er evt. krav til æstetikken af anlægget. Den løsning der var den helt rigtige i sidste projekt er ikke nødvendigvis den bedste denne gang. Ring gerne til en eller flere leverandører for sparring.

Fladt tag:

Det anbefales at solcellemoduler monteres med en vinkel på mindst 10 grader for at sikre naturlig rensning af modulerne. Typisk monteres modulerne enten sydvendt eller i en øst-vest løsning. Valget af løsningen afhænger af forskellige faktorer. Ofte vil øst-vest løsningen være at foretrække, da den har en række fordele. Montagen er billigere pr. modul, vindlasten på anlægget er mindre kritisk, det passer oftest bedst til forbrugsprofilen, man kan opnå et højere el-produktion på et givent tagareal og typisk giver det den laveste kWh-pris. Der kan dog være enkelte tilfælde hvor en helt vandret løsning er den rigtige af æstetiske grunde.

Løsninger til fastgørelse på flade tage:

Generelt findes der overordnet 4 løsninger til fastgørelse af solcellemoduler på flade tage. Boltefiksering, koldklæbning, svejsefiksering og ballast. En ballastløsning er i de fleste tilfælde den billigste løsning, mens boltefiksering i konstruktionen er den dyreste. Som alternativ til boltefiksering har Solarpark derfor udviklet en tagpapskinne, som svejses fast til det eksisterende tag. Dermed sikres en solid fastgørelse og man undgår gennembrydning af taget. Løsningen er dokumenteret af Rambøll og du kan læse mere om den her. Vi leverer også løsningen med eller uden montage som underleverandør til andre solcellefirmaer i Danmark og udlandet.

Skråt tag:

På tagpap kan løsningen fra de flade tage ofte bruges med undtagelse af en ballastløsning. Derudover skal man være opmærksom på, at tagpap kan skride ved vinkler over 40 grader uden mekanisk fastgørelse, hvorfor svejseløsninger skal suppleres af en mekanisk fastgørelse.

Batterier bliver en del af mange solcelleanlæg fremover. De skal bruges til at optimere produktionsprofilen fra et solcelleanlæg ved at gemme strømmen til man har brug for den. Dermed kan man bruge mere af strømmen selv og undgå at sælge den billigt til nettet.

Hvornår kan batterier betale sig?

Det kan som udgangspunkt kun betale sig at lagre den mængde strøm, som man kan bruge inden solen står op næste dag. Batteriet udnyttes bedst muligt ved at det oplades og aflades hver dag. Med de gængse batterier i dag kan det ikke betale sig at lagre strømmen over en længere periode.

Lithium-Ion batterier:

Lithium-Ion batterier som vi kender fra f.eks. el-biler, computere og telefoner er også den mest brugte batteritype til at gemme strøm fra et solcelleanlæg. Batterierne er kendetegnet ved at de kan aflades meget uden at tage skade og holder i mange år. Ofte er der 10 års garanti fra producenten på denne type batterier.

Blybatterier:

Blybatterier som man kender det fra biler og mindre både kan være billige og gode i mindre installationer hvor der er god udluftning, men bruges de i beboelsesejendomme skal man være opmærksom på den korte levetid grundet mange dybdeafladninger samt afdampning m.m. De benyttes derfor som udgangspunkt i f.eks. kolonihavehuse og lign. Installationer.

Redox flow batterier:

Der er flere nye typer batterier på vej. F.eks. af typen redox flow, hvor strømmen gemmes i en væske. Man kan derfor nemt udvide kapaciteten ved at tilsætte mere væske til sit system. Denne type er allerede monteret flere steder og har en række fordele i form af fleksibilitet og sikkerhed, men er fortsat lidt dyrere end de mest udbredte.

Inverteren eller vekselretteren, som den hedder på dansk, er hjertet i et solcelleanlæg. Det er den, som konverterer strømmen fra DC til AC og sikrer kvaliteten af den strøm som solcelleanlægget leverer. Invertere har en lang række sikkerhedsfunktioner indbygget for at sikre at den ikke skader installationerne og analyserer konstant på anlæggets drift. Derfor er det også inverteren der opdager og kommunikerer, hvis der er fejl eller noget som kan udvikle sig til en fejl på solcelleanlægget.

Analyse og kommunikation:

At vælge en inverter som er godkendt i Danmark og har et godt analyse- og kommunikationssystem er vigtigt. Det er dog også vigtigt at huske, at de fleste henvendelser om fejl starter med inverteren, så vælg en producent og leverandør der kan rådgive og evt. fejlrette.

Skal der tilkobles et batteri nu eller på et senere tidspunkt er det en god idé at vælge en hybrid inverter, der ud over at fungere som en almindelig inverter også kan styre ladningen på et batteri. Det er også muligt at benytte en ekstern batteriinverter, men det er en normalt en dyrere løsning med et større energitab.

Transientbeskyttelse:

Flere invertere har i dag transientbeskyttelse på både AC- og DC-siden indbygget, så man undgår at bygge det eksternt. Vær opmærksom på hvilken type – Huawei har f.eks. type 2 på begge sider så der kun i specielle bygninger med særligt strikse krav er behov for yderligere transientbeskyttelse.

CTS system:

Vær opmærksom på hvordan solcelleanlæggets drift skal overvåges. Skal det kobles til et CTS system, skal den overvåges via sin egen løsning eller skal det kobles sammen med andre solcelleanlæg i et producentuafhængigt overvågningssystem. Her skal også tages hensyn til hvem der skal stå for overvågningen – internt og eksternt.

Det anbefales altid at overvåge et solcelleanlæg, så man opdager, hvis produktionen ændres eller stopper helt. For nogle er den indbyggede løsning i inverteren også den bedste løsning, mens andre vil have mere værdi af en overvågning der kan tale med forskellige invertere, kan lave en flot visualisering eller som kan overvåges af en driftspartner eller i et bestemt CTS-system. Hvilken løsning der er den rigtige afhænger af det enkelte projekt.

Solcelleanlæg kræver et minimum af vedligehold i forhold til andre tekniske anlæg. Det vigtigste er at man er opmærksom på driften. Inverteren måler konstant på en lang række forhold om solcelleanlægget både på AC og DC siden. Spændinger, strømme, impedans, isolationsmodstand m.m. overvåges konstant og inverteren melder hvis noget ikke er som det skal være. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på fejlkoder og om anlægget kører. Kommer man ikke ofte forbi inverteren anbefales det at sikre en automatisk overvågning eller at lave en drift og overvågningsaftale.

Vedligeholdelse:

Vedligeholdelse af et solcelleanlæg dækker over rengøring af såvel inverter som solcellemoduler, test af HPFI-relæ samt efterspænding af fastgørelsen, især hvis solcelleanlægget er monteret om vinteren. Se i D&V materialet fra den enkelte leverandør.